Tollundmanden

Tollundmanden

Vi er stolte af, at der i Bjældskovdal er fundet en verdenssensation. Herfra stammer nemlig Tollundmanden, som er det oldtidsmenneske i verden, der har det bedst bevarede ansigt.

Han blev fundet den 6. maj 1950 af brødrene Emil og Viggo Højgård samt Viggos kone Grete i en mose ved Bjældskovdal vest for Funder Kirkeby. Moseliget var så velbevaret, at deres umiddelbare reaktion var at tilkalde Silkeborg Politi, da de frygtede at der var sket en forbrydelse. Politiet gennemskuede dog hurtigt, at der nok var tale om en sag, det snarere krævede museumsfolk end politi. Under vejledning blev Liget derfor gravet frit sammen med den tørv, det lå i, og anbragt i en kasse, der blev sendt til udgravning på Nationalmuseet. Emil og Viggo Højgård kom fra Tollund, og herved fik moseliget sit navn Tollundmanden.

Tollundmanden lå i en afslappet hvilestilling med benene trukket op mod maven. Ansigtet var chokerende velbevaret, og man kunne tydeligt se læber, næse, de lukkede øjne, øjenbryn, rynker, skægstubbe og hår - et ansigt med helt personlige og dog almenmenneskelige ansigtstræk. Liget var lagt nøgen ned i mosen som en sovende kun iført en hat og et bælte om livet. Et flettet læderreb om halsen viste dødsårsagen: hængning.

Tollundmanden havde ved sin død 2–4 cm langt hår under hatten, og han var blevet barberet ca. 24 timer forinden. Den rødlige farve i hår og skæg skyldes opholdet i mosen. Han var tilsyneladende sund og rask Hans alder er anslået til 30-40 år, og han havde en højde på 161 cm.

Tollundmanden har været genstand for flere videnskabelige undersøgelser. Strontiumanalyser viser bl.a., at han de sidste 4 måneder af hans liv levede lokalt på Silkeborgegnen. I 2017 blev han igen dateret ved C14-metoden, og den viser at han døde mellem 405 og 384 før Kristi fødsel. Han var med andre ord samtidig med Sokrates og Platon og kan i princippet have hørt om den peloponnesiske krig.

Hvorfor Tollundmanden blev hængt og derefter lagt i tørvemosen, får vi aldrig fuld klarhed over. Men samtiden har ikke behandlet ham som en simpel forbryder. Efter døden har man pænt lukket hans øjne og mund og båret ham hele vejen til mosen, hvor han er lagt fint og roligt til rette i en sovestilling. Nogen almindelig begravelse var det dog ikke. På Tollundmandens tid blev de døde nemlig kremeret. Det er sandsynligt, at Tollundmanden blev ofret til guderne. Måske til mosens gud, der blandt andet også gav jernaldermenneskene tørv.

Tollundmanden er ligesom Ellingkvinden udstillet på Museum Silkeborg, hvor man i udstillingen med de to moselig også kan se andre lokale fund fra jernalderen.

Christian Fischer har skrevet en spændende artikel om Ellingkvinden og Tollundmanden. Du kan læse artiklen her.